søndag den 10. februar 2013

Blomster inde i Danmark men ude i Australien

En anden god ting jeg nyder ved at bo hernede, er at jeg hele året rundt kan plukke en flot buket friske blomster. Vi har ikke så mange blomster i haven, men der er altid en busk som blomster. Så buketterne bliver altid meget forskellige. Nogle gange består de af en masse blomster, hvor andre gange er det en blandet grøn buket med enkle blomster eller en appelsin. Buketten er altid meget farverig.  

Det er nu også meget sjovt at have blomster i haven, som vi kun kan have inden døre i Danmark. Vi har bl.a. julestjerne, som blomster hele året rundt og  ”min svigermors skabe tunge” stortrives over alt.  


tirsdag den 5. februar 2013

Kultur og traditioner

Noget som jeg ofte savner ved at bo i Australien, er de dybdegående traditioner, som er el gamle, samt den gamle kultur og historie vi har i Danmark. I Danmark har vi en masse traditioner, som er udsprunget over tid og nogle gange for mange hundrede år siden. Jeg elsker traditioner, det er det som binder os alle samme.   

Det har de ikke rigtig i Australien. Man kan tydelig mærke at Australiens kultur er en kombination af en masse traditioner og ikke så meget historie, da landet ikke er så ”gammelt”. Jeg savner derfor nogle gange et sted, hvor du kan mærke en masse gode gamle traditioner og en duft af fortiden.

 
Jeg var til et møde i Brisbane i dag og med et held kom jeg forbi en slags restaurant, cafe, madsted – ja jeg ved faktisk ikke helt hvad det er.

Men jeg kunne fra gaden mærke en ånd af kultur og traditioner og uden af vide det, stod jeg lige pludselig midt i restauranten.

Det viste sig at være et sted, hvor de lavede alt fra grunden med inspiration fra gode gamle opskrifter fra hovedsaligt Syd Europa. De havde også en ”kokkeskole”, hvor de demonstrerede al slags madlavning. Det var en utroligt dejlig stemning og jeg kunne næsten ikke komme derfra. 



Selve stedet hedder ”Spring” – og det syntes jeg er meget passende. Man fornemmer foråret og kan næste dufte det.

Jeg glæder mig til mit næste møde med ”Spring”. Det bliver helt sikkert en ”kokkeskole” oplevelse.


lørdag den 2. februar 2013

AFSNIT 2 : Om at flytte fra Danmark til Australien

Hvordan startede det hele?


For mange dansker er Australien et land, som ligger meget lang væk. Og det er det også. Det tager minimum 24 timer at flyve fra Danmark til Australien. Så der skal lidt overvejelser til, før man rejser herned. Det største skridt er den første rejse herned, og derefter bliver det nemmere.

Men hvorfor Australien? Vi havde heldigvis begge en stor drøm om at tage på en lang rejse. Og vi begge var meget fascineret af Australien. Efter et langt studie og nogle år på arbejdsmarked, syntes vi, at det var på tide om at komme af sted, inden at det blev for sent. (Selv om det aldrig er for sent)

Vores første tur herned startede i januar 2000. Vi havde forinden sagt vores jobs op, solgt lejlighed og fået vores indbo opbevaret hos svigerfar. Vi havde planlagt en tur til Australien uden, at vi vidste hvor lang den blev og hvad den førte med sig.

Nogle år forinden havde min bror været udvekslingsstudent i Australien, og via ham havde vi fået nogle kontakter. Jeg husker det tydeligt – det var koldt i Danmark med masser sne, og vi havde lige holdt en stor fest for vores venner. Nu var vi klar til at tage af sted. Vi var utroligt spænde og uvidende om, hvad der skulle ske. Vi havde aldrig fløjet så langt før.  Det var en befriende fornemmelse. Alle forpligtelserne var gemt væk. Nu skulle der opleves.

Med en rygsæk hver på ryg stod vi i Københavns lufthavn og sagde farvel til hverdagen, vores venner og familie.

Det var vores første start til et dejligt eventyr som bare bliver ved og ved…J
Tænk på 9 mdr. kørte vi hele vejen rundt om Australien - 36.000 km og 6.000 af dem var på grusvej dybt inden i den australske ”Bush” .
Følg med i næste afsnit, hvor jeg fortæller om, hvor vi startede, hvordan vi anskaffede en bil, vores første indtryk af Australien osv.
 

onsdag den 30. januar 2013

En kæmpe kaktus, som du ikke vil have i stuen

Har du nogle siden set en så stor kaktus?



Når vi tager til Fraser Island, tager vi ofte båden fra Rainbow Beach. Ikke lang fra Rainbow Beach står der en kæmpe stor kaktus. Den står lige ved siden af en lille lokal benzin station ved Tin Can Bay Road. Den bliver større og større. Vi så den for første gang for 13 år siden, og den gang var den ca. halv størrelse.



mandag den 28. januar 2013

Landet med ekstremt vejr

Vejret i Australien kan nogle gange være meget ekstremt. Enten kan det være utroligt vådt, tørt eller varmt.  I år 2006 til år 2008 oplevede vi nogle meget tørrere år, og vi alle skulle undgår at bruge noget vand. Der blev sat et maksimum mængde vi måtte bruge. Selvom græsset blev gult og tørt, måtte vi ikke vande haven. Vandreserverne var meget lave nogle af dem helt nede på 25 %. Regeringen i gang satte en projekt, hvor de ville omdanne havvand til ferskvand. De valgte også at give et tilskud til dem, som satte en vandbeholder op til at samle overskydende regnvand.

Vi tog i mod tilbudet og installeret en 2500 liter tank.
 Det skal siges siden da, har vi ikke rigtig haft behov for den.

I 2011 blev Brisbane og området omkring oversvømmet. En tropisk cyklon Tasha var grunden til, at en meget stor mængde regn fald i Brisbane området. Det kom meget bag på mange, og regeringen lavede på det tidspunkt en katastrofal fejl. På grund af mange års tørke valgte regeringen ikke at åbne for sluserne til vandreserverne, og de overskydende regnvand løb i floderne i stedet for og oversvømmede landet omkring floderne. 

Man skal gå helt tilbage til år 1974 siden, at de oplevede den samme ekstreme påvirkning af en stor mængde regn. Alle havde næsten glemt det og dem som boede langs floden i Brisbane, troede ikke at det kunne ske igen.  

Flok havde ogsaa glemt, de store kræfter vandet har når det løber igennem byen. 35 mennesker mistede livet, 70 byer og over 200.000 mennesker blev påvirket af de store oversvømmelser. Mange af dem som mistede livet, var på grund af uvidenhed og dumdristighed.  De prøvede at krydse en oversvømmet vej. 

De sidste per dage har vi endnu engang oplevet en voldsom regn nedfald og oversvømmelse. Dette skyldes endnu engang eftervirkningerne fra en tropisk cyklon, men denne gang har det regnet over et endnu større område. Faktisk så meget at vi også er blevet påvirket.  Vi bor i et kanalsystem, og vi har aldrig set vandstanden så høj. Der kan være ekstrem lav og højvandet, og samtidigt med at det regnede voldsomt fik vi ’king tide” 2,73 m over normal vandoverflade. Det gjorde at mange af haverne, stier langs vandet osv. blevet oversvømmet.   

Billederne er fra vores område.

PS. Vi bor heldigvis ikke lige ud til vandet og vores hus og have står her stadig J. Solen skinner i dag og det er lavvandet.



søndag den 27. januar 2013

The Gold Coast ”fra luften’


At se det område vi bor i fra luften er helt fantastisk. Området er omgivet af en masse vand, både i form af vankanaler, søer og ”det store hav - Stillehavet”. Det gør at mange kan få glæde af vandet på mange forskellige måder.

Det er bl.a. årsagen til, at vi netop har valgt at bo her. Alle weekenderne går med en alle anden aktivitet ved vandet. Hvis vi ikke surfer eller står på vandski, fisker vi eller fanger krabber.


Det giver en utrolig ror at have disse muligheder. Jeg nyder bare at sidder og kigge på Stillehavet og de kæmpe bølger. 










torsdag den 24. januar 2013

Vidste du, at der findes sorte svaner?

Vidste du, at der findes sorte svaner? Jeg vidste det ikke, indtil jeg flyttede til Australien. Jeg blev meget overrasket, da jeg så dem for første gang og troede ikke min egne øjne.


Området omkring os er omgivet af vandkanaler og en masse søer. De sorte svaner svømmer stolte rundt med rank hals, og tror de styrer hele søen. Deres næb er rødt og lyser næsten som en rød refleks, når det er mørkt.  


På vores lille gå tur fodrer vi en svanefamilie, med far, mor og 3 unger. Vi er fået et specielt forhold til dem, og de komme straks hen til os når de ser os.