Hvordan startede det hele?
For mange dansker er Australien et land, som ligger meget lang væk. Og det er det også. Det tager minimum 24 timer at flyve fra Danmark til Australien. Så der skal lidt overvejelser til, før man rejser herned. Det største skridt er den første rejse herned, og derefter bliver det nemmere.
Men hvorfor Australien? Vi havde heldigvis begge en stor drøm om at tage på en lang rejse. Og vi begge var meget fascineret af Australien. Efter et langt studie og nogle år på arbejdsmarked, syntes vi, at det var på tide om at komme af sted, inden at det blev for sent. (Selv om det aldrig er for sent)
Vores første tur herned startede i januar 2000. Vi havde forinden sagt vores jobs op, solgt lejlighed og fået vores indbo opbevaret hos svigerfar. Vi havde planlagt en tur til Australien uden, at vi vidste hvor lang den blev og hvad den førte med sig.
Nogle år forinden havde min bror været udvekslingsstudent i Australien, og via ham havde vi fået nogle kontakter. Jeg husker det tydeligt – det var koldt i Danmark med masser sne, og vi havde lige holdt en stor fest for vores venner. Nu var vi klar til at tage af sted. Vi var utroligt spænde og uvidende om, hvad der skulle ske. Vi havde aldrig fløjet så langt før. Det var en befriende fornemmelse. Alle forpligtelserne var gemt væk. Nu skulle der opleves.
Med en rygsæk hver på ryg stod vi i Københavns lufthavn og sagde farvel til hverdagen, vores venner og familie.
Det var vores første start til et dejligt eventyr som bare bliver ved og ved…J
Tænk på 9 mdr. kørte vi hele vejen rundt om Australien - 36.000 km og 6.000 af dem var på grusvej dybt inden i den australske ”Bush” .
Følg med i næste afsnit, hvor jeg fortæller om, hvor vi startede, hvordan vi anskaffede en bil, vores første indtryk af Australien osv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar